| Tilbage |
Gitte og Hans kom med rundstykkerne. Bilerne var pakket til bristepunktet.
Turen til Hirtshals gik smertefrit og vi kunne nå at finde noget at spise på en kinesisk restaurant, inden vi checkede ind på færgen.
Selve sejlturen kunne ikke være bedre. Der var næsten blank hav og en flot solnedgang. Det må være unormalt for denne årstid, men det var især Gitte glad for, for hun frygtede sejlturen. Der var ikke særlig mange med på turen, så der var god plads ombord. I agterstævnens pub/dansested var der optræden med levende orkester og auktion over varer fra den toldfri butik.
Da vi ankom til Kristiansand kl. 18:15, var det blevet mørkt. Selv om vi ikke havde nævneværdigt ekstra med, var vi lidt spændte på tolden. Vi havde hørt, at de kan være meget strikse her. Det viste sig, at det kun var tyskere og hollændere, der blev vinket ind til nærmere undersøgelser. Vi blev blot vinket forbi.
Så gik det mod Vrådal og vi var spændte på vejforholdene. Det var forholdsvis snoede veje og de var ikke særlig brede, så farten var ikke meget mere end 60 km./t. Heldigvis var der ikke meget trafik og ingen sne - kun lidt tåge nu og da. Det var ikke noget problem at finde "Telemark-vejen" nr. 41. Via Birkeland og Åmli var vi i Vrådal efter knap 3 timers (og ca. 170 km.) kørsel.
Vrådal Hyttegrend dukkede op før Vrådal - ganske som på kortet! Det gik forholdsvis stejl opad til hytten. Det kunne være et tegn på en god udsigt, tænkte jeg - og jeg fik ret!
Hytten, der var bestilt via e-mail hjemmefra, var nr. 3. Det er en af de ældste, fandt vi senere ud af. Udenfor hang en seddel med navnet "Birgit Kristensen" udenpå, så vi var lidt usikre på, om det var vores hytte. Men da ejeren Hans Øy havde bekræftet nummeret på hytten via email, måtte det jo passe...
Nøglen sad i døren og hytten var varmet op. Lækkert!
Vi blev glædeligt overrasket over indretningen. Med 3 soveværelser, passede det med et værelse til Gitte og Hans, et til ungerne og et til Marie og mig. Derudover var der entre, gang, toilet med brusebad og sauna samt en stor stur med køkken i hjørnet.
Vi fik os hurtigt indrettet og fejrede ankomsten med et glas vin. Vi glædede os til at se området næste dag. Kl. 23:30 gik vi alle i seng!
Hvilken udsigt at vågne op til!
Vi boede højt og med en enestående udsigt ud over en sø, der er omgivet af bjerge på alle sider. Det er uvante forhold for os danskere!
Mens vi spiste morgenmad (og Maries friskbagte boller), dukkede vores vært Hans Øy op for at hilse på. Han viste sig at være en meget hyggelig fyr, der havde tid til at drikke en kop kaffe med os. Han havde egentligt flyttet os ned i en større hytte, hvilket han havde skrevet på en seddel til os nede ved receptionen. Den var vi imidlertid kørt lige forbi i aftes, så vi havde overset sedlen. Vi valgte at blive boende, for nu var det hele pakket ud! Vi satte ham i arbejde, da vores køleskab ikke virkede. Han hentede fluks et nyt, som Marie, Gitte og Hans monterede. I den forbindelse fik de slukket vores varmtvandsbeholder - konstaterede vi senere.
Efter at vi havde fået styr på områdets aktiviteter hen over julen, var det tid at inspicere området i bjergene bag hytte-området. Vejret var perfekt. Ingen vind, sol fra skyfri himmel og alletiders udsigt. Hans Øy havde givet os lov til at fælde et juletræ hvor vi havde lyst, så jagten på det perfekte juletræ gik ind. Det var en lidt speciel oplevelse at kunne tage lige det træ, man havde lyst til.
Tilbage til hytten med træet og efter en lille frokost gik turen til Vrådal. Det viste sig at være en lille by med et par hundrede huse og et lille centrum med 5 - 6 butikker. Det virkede meget turistpræget og magneten må være "Vrådal Skisentrum". Flere af forretningerne skiltede med tax-free varer. Deriblandt en decideret souvenirbutik, der bl.a. solgte flotte norske strikketrøjer. Flotte - og desværre også meget dyre: helt op til knap 1500 Nkr.
Vi talte lidt med en ekspedient i en sportsforretning, en dame på 50 - 55 år. Hun sagde, at der kun var få gæster i området i øjeblikket, hvilket de lokale havde det godt med. Der var fred og ro og det nød de lokale - her op til jul.
Tilbage til hytten og aftensmaden stod på Taco-skaller. Alex og Lasse stod for maden. Det gik bare derudaf. Lasse kunne snildt hjælpe med at åbne dåserne og skære grøntsager og han var slemt stolt over at have lavet mad! Kødet skulle tilberedes fra bunden og ikke med det sædvanlige krydderimix. Maden smagte udemærket og med gode krydderier ovenpå, var der god anledning til at drikke et glas vin eller en kold øl til.
Alle var trætte af dagens oplevelser, så efter aftensmaden var der almindelig afslapning.
| Tilbage |